9 steder du ikke skal spare, når du dyrker triathlon

Dyrker du triatlon, eller vil du gerne i gang med at dyrke den alsidige sportsgren? Så følger der lidt af en udstyrsliste med.

Nogle synes, at sporten kræver meget udstyr, men godt udstyr øger dog kvaliteten af ens oplevelse markant, og derfor kan det ikke betale sig at holde igen, når man køber sit triathlon-udstyr.

Nedenfor er samlet en liste af udstyr, der er vigtigt at investere i, hvis man gerne vil dyrke triathlon.

1. Våddragt

Et triathlon løb starter i vandet, og det er derfor vigtigt at komme godt fra start med en god våddragt. En våddragt er kort sagt helt uundværlig, da den hjælper kroppen med at bevare en god kropstemperatur, selvom du befinder dig i køligt vand.

Når du er på jagt efter den rigtige våddragt, er det vigtigt, at du finder en, som strækker og former sig efter netop din krop. Derudover er det en god ide at tage højde for, hvor nem våddragten er at tage af og på.

Når du dyrker triatlon, er skiftene fra den ene disciplin til den næste afgørende, og derfor er det vigtigt med en våddragt, som du nemt og hurtigt kan krænge af igen, når du er færdig med at svømme.

2. Svømmebriller

Når du befinder dig i vandet, er det godt med et par gode svømmebriller. Svømmebrillerne skal både have den funktion, at de holder vandet væk fra dine øjne, men de skal også hjælpe dig med at navigere i vandet, så du svømmer i den rigtige retning og samtidig undgår forhindringer i vandet som for eksempel brandmænd eller dine konkurrenters fødder.

3. Badehætte

Hvis du gerne vil dyrke triatlon på konkurrenceniveau, er det ofte et krav, at du har en badehætte på. En ting er, at badehætten gør dig synlig at spotte i vandet, men derudover hjælper den også med at holde styr på dit hår.

Håret kan, hvis det ikke bliver gemt væk i en badehætte, komme til at bremse din fremdrift, og det er derfor både praktisk og fordelagtigt med en badehætte.

Derudover kan badehætten hjælpe med at holde på varmen, da netop meget af ens kropsvarme ellers forsvinder væk gennem hovedet.

4. Solbriller

Både i cykel- og løbedelen er det praktisk med solbriller. Uden solbriller kan en skarp sol i øjnene hurtigt blive et stort problem.

Både i forhold til at du har svært ved at se, hvor du cykler og løber, men det kan også hurtigt blive anstrengende at knibe øjnene sammen og i sidste ende kan det tage fokus, hvilket dermed kan påvirke din tid og præstation.

Derudover beskytter solbrillerne også mod støv, vind og insekter.

5. GPS-ur

Et ur kan også både bruges i cykel- og løbedelen. Uret kan hjælpe dig med at holde styr på hvor lang tid, du har været i gang, og hvor lang tid der er igen. Disse informationer kan hjælpe dig til at forvalte din energi på den bedst mulige måde.

Ved for eksempel at vise din gennemsnitsfart kan uret hjælpe dig med at holde styr på, om du skal sætte tempoet op eller ned for at kunne holde hele løbet ud.

6. Cykel

Du kan ikke komme udenom, at en cykel er en nødvendighed. Cyklen er dit vigtigste redskab i cykeldelen, og derfor er det vigtigt, at du har en cykel, som du sidder godt på, og som du kan holde til at cykle langt på.

Når du vælger cykel, skal du blandt andet være opmærksom på dine skuldre og din nakke. Sidder du på cyklen i en position, som du kan holde mange kilometer?

7. Cykelsko

Til cyklen kræves der nogle særlige cykelsko, som gør, at din fødder sidder fast på pedalerne. Det vigtigste ved cykelsko er, at de sidder godt uden at klemme omkring foden, og at de har en ordentlig pasform.

Derudover kan du også tage stilling til, hvor hurtig skoen er at få af og på, hvis du ønsker at effektivisere dine skift så meget som muligt.

8. Løbesko

Løbedelen er ikke så krævende i forhold til udstyr, men til gengæld er et par gode løbesko altafgørende.

Det kan godt betale sig at få lavet en løbestilsanalyse, som undersøger hvordan netop du træder ned på din fod, når du løber, og dermed hvilken løbesko der vil understøtte dine fødder allerbedst under løb.

9. Løbebælte

En sidste ting, der er nødvendigt, når du dyrker triatlon, er et løbebælte. Med et godt løbebælte kan du opbevare alle de nødvendige ting som for eksempel vand og proteinbar, uden at du udsætter dig selv for ekstra mærkbar vægt.

Løb er den sidste af de tre discipliner, og derfor kræver det her, at man finder det sidste energi frem.

Derfor er det også ekstra nødvendigt med nem og hurtig adgang til vand og energi, hvilket løbebæltet sikrer dig.  

Menu
Top